Saa er det tid til en opdatering! Jeg har nu været her i godt 2 en halv uge, og det gaar vel egentlig meget godt. Skolen startede for 2 uger siden, og jeg er blevet placeret paa 'zhong ji' niveau, hvor mellemgode elever hoerer til - den foerste uge gik med at vaere frustreret over fejlplaceringen, og forgaeves ledte jeg efter niveautrinnet for 'retarderede 4 aarige kinesere'!. Jeps - jeg fattede ikke en skid! Paa intet tidspunkt er der blevet afholdt et introduktionsmoede, som forklarede nye og lettere forvirrede elever, hvordan tingene foregaar i timerne, hvilke timer der er, hvilke timer der er valgfrie etc. Naeh nej, "vaersgo' her har du 8 boeger, og vel moedt!" . Endvidere er jeg blevet placeret i en klasse, som allerede har vaeret her i et semester, saa de fleste kender allerede hinanden. Det vil sige ingen introduktion af hinanden, ingen velkomstfest/middag, og slet ingen roed loeber til vesterlaendingen fra den moderne verden! Det sidste kan jeg leve med, men det lader til, at de allerede eksisterende netvaerk og det faktum at naesten ingen af eleverne kan tale engelsk goer det lidt svaert at finde nogen man kan haenge ud med (Saa kan jeg sgu
laere at insistere paa at ville isolere mig selv i Hefei) :-). Mit eneste redskab er det kinesiske, og det er besvaerligt...men naar frygten for at sige noget forkert, og maaske dumt, paa kinesisk har lagt sig, saa er jeg ikke i tvivl om, at der sker ting og sager, baade i og udenfor klasselokalet. Undervisningen gaar i oevrigt meget bedre nu, men der er endnu lang vej!
Generelt er folk virkelig soede og hjaelpsomme, studerende som almindelige kinesere. De asiatiske studerende er meget opmaerksomme paa at jeg ofte gaar rundt alene, og spoerger tit om jeg har faaet nogen venner :-) Tror aldrig jeg har faaet stillet det spoergsmaal i Danmark saa vidste ikke helt hvad jeg skulle svare, da det ikke gaar mig saa forfaerdeligt meget paa, men alligevel. Forleden spurgte en koreansk fyr, som har vaeret her i nogle aar, om jeg havde fundet nogle venner, og jeg svarede 'naaeeh ikke rigtig', og saa tog han fat i den foerste fyr der passerede og spurgte: 'han har ingen venner, vil du vaere hans ven'?. Han saa tydeligvis overrasket ud, og der stod saa 2, ret overraskede, voksne maend overfor hinanden...og kiggede paa hinanden...akkurat ligesom dengang man var
lille og saa en potentiel legekammerat an paa legepladsen.... "Skal vi vaere venner?!" Det var saa underligt! En lidt graenseoverskridende oplevelse for en dansker med paraderne oppe, men jeg er allerede ved at vende mig til det. De tilbyder mig deres telefonnumre (det lader til at man i Kina udveksler telefonnumre foer man giver hinanden haanden), og jeg faar da en del tilbud om diverse aktiviteter, saa det er fint nok :-)
Jeg har faaet et par kinesiske venner herovre som jeg haenger meget ud med. Den ene, Zheng Bin, hjalp mig med noget praktisk paa en computercafe, og inviterede mig lidt senere ud og spise med sin kaereste. Jeg takkede selvfoelgelig ja, og de er enormt soede. Forleden, da Julie besoegte mig, tog vi ud for at spise med dem, og Zheng Bin havde hjemmefra lavet mad til MIG , som han tog med ind paa restauranten. Han havde vaeret saa soed at lave roegede.......kohove (kofoedder)....(!?!??!!). Ikke det mest laekre, men det er vistnok fin spise, og det er tanken der taeller! Han hjaelper mig ogsaa med at laese og i samme forbindelse taler vi ogsaa en del engelsk, da han gerne vil laere mere!
Det viste sig
ioevrigt, at der ikke skulle flytte en koreaner ind paa mit vaerelse alligevel. Forleden flyttede den eneste amerikaner paa skolen ind paa mit vaerelse, og det var da rart med lidt afveksling. Meeeen han har godt nok meldt relativt hurtigt ud, at han er typen, der godt kan lide at sidde paa vaerelset og passe sig selv, og det mente han vist. Han er konstant inde paa vaerelset, snakker ikke med nogen, har ingen mobiltelefon, men saa vidt jeg husker hedder han Greg. Han er fin nok, men han er ikke typen jeg ville spoerge om vi skulle vaere venner :-) En underlig ting er at han barberer sig mellem 8 og 10 gange dagligt, og han har medbragt sig et termometer, som haenger udenfor vores vindue, og det aflaeses minimum 30 gange dagligt, og han mener jeg skal have det at vide hver gang..... "Tak Karsten, 16 grader det er vel nok flot"!.
I oevrigt er der ikke flere enkeltvaerelser!
Ikke mere brok nu...
Efter den foerste uge i ensomhed kom Julie heldigvis og besoegte mig. Hendes skole var paa dette tidspunkt ikke begyndt endnu, saa det var godt nok dejligt! Et smut til lufthavnen og en hurtig billet til 2000 yuan (1500kr) fra Dalian til Hefei...men det var money well spent. En af dagene var vi ude med mine kinesiske venner og spise, og et smut i byen paa et sted der hedder Bingo Club :-) Det var rigtig sjovt at se kineserne feste... i ny og nae gik en kineser op paa en scene og sang en sang, og alle sad og lyttede, sang med og klappede i takt. Paa et andet tidspunkt fik de lyst til at lave et 'tog' igennem klubben, saa ligepludselig fraesede der 40 kinesere rundt efter hinanden... i Danmark havde den ikke gaaet :-)
Julie og jeg tilbragte 5 alt for korte dage sammen. Jeg tager op og besoeger hende d. 20 Marts, saa det bliver dejligt!
Forleden tog jeg til Nanjing for at haenge lidt ud med drengene fra studiet i Danmark, david, Jakob og Michael. 3 timer i bus ca. og saa var jeg der... rigtig laekkert at komme lidt vaek fra Hefei, og faa talt lidt dansk, drukket nogle oel, og saa ellers se hvor lidt jyder kan drikke... men falde i soevn, det kan de !!! :-)!!!!
I dag har jeg koebt et bordtennisbat, da vi har et bord paa min etage hvor der ofte spiller nogle gutter fra Korea og Laos... Hvis det ikke var for min amerikanske makker, havde Vesten vundet, det er helt sikkert! ;-)
Det sidste her blev skrevet lidt hurtigt, da jeg computeren nu har crashet 3 gange...!
haaber I alle har det godt! Se i oevrigt videoen jeg har uploadet med min kinesiske ven som forsoeger sig paa dansk... det er sgu ikke kun kinesisk der er svaert at laere!
ANDREAS over and out