Paa besoeg i Hefei

Hejsa!

Siden sidst har hoejdepunktet vaeret at, jeg har vaeret paa besoeg hos Andreas i Hefei :)

Efter en lille uges tid i Dalian fandt jeg ud af, at selvom placeringsproeven var d. 3. marts, sa starter vores undervisning foerst d. 7. marts (i morgen), saa derfor blev Andreas og jeg eninge om, at jeg kunne bruge dagene op til proeven paa at komme paa besoeg hos ham. Det forholdte sig nemlig saadan at hans undervisning allerede var startet, og at jeg for et mindre beloeb kunne bo hos ham paa hans kollegievaerelse, da hans roommate foerst flyttede ind senere. Desuden syntes det lidt fjollet at vi begge rendte rundt og savnede hinanden helt vildt, naar jeg ikke var bundet af noget i Dalian. Ja, undskyldninger for at bruge 2000 yuan (1500 kr.) paa en flybillet saa vi kunne vaere sammen i knap 5 dages tid var der nok af... ;)

Jeg tog afsted onsdag aften d. 27. marts med kurs mod Andreas og Hefei i regionen Anhui. Flyveturen tog halvanden times tid, saa det var ingen sag. Fra lufthavnen i Hefei tog jeg en taxa ud til Andreas' universitet, Anhui University. Andreas' kollegievaerelse er i noget bedre stand end mit her i Dalian. De har traegulv og inventaret synes nyere, men jeg tror pladsen er stort set det samme. Vaerelset er lig mit udstyret med to skriveborde, to senge, skabe, fjernsyn og eget bad og toilet. En vigtig forskel er dog at de har varmt vand hele doegnet. Vi har kun varmt vand fra 6-8 og 19-23. Det er vildt irriterende!

Dagene blev mest brugt paa bare at tulle lidt rundt i Hefei, og hygge os. Vejrmaessigt kunne man tydeligt maerke at man var kommet noget laengere sydpaa. Solen skinnede alle dage, og temperaturen laa omkring 17 grader. En anden ting som jeg ogsaa lagde maerke til, er forskellen i sensationsvaerdien af en hvid person i henholdsvis stoerre byer og en "lille" by, som Hefei med dens "kun" 5 millioner indbyggere(!) Man kunne godt maerke at det er sjaeldent der kommer udlaendninge hertil. Folk gloede om muligt mere end i Nanjing, og i loebet af de faa dage jeg var der, hoerte jeg flere boern udbryde "laowai" (udlaending) og pege paa Andreas naar vi gik paa gaden... Hi hi...

En aften var vi ude og spise med en kineser og hans kaereste. Andreas havde laert ham at kende en dag han havde siddet paa en internetcafe og spillet computer. Han (kineseren) var kommet hen og snakket til ham paa engelsk, nok bare paa den baggrund at Andreas er hvid. De havde snakket lidt sammen, og det endte med at kineseren, Shengbin, inviterede Andreas ud og spise med ham og hans kaereste. Det var meget sjovt at moede ham efter at Andreas havde snakket saa meget om sin nye kineser ven. Han snakker ok engelsk, men hans kaereste snakker kun kinesisk. Vi spiste paa en fin restaurant, som Andreas og jeg havde fundet. Shengbin havde for at vaere soed taget noget hjemmelavet mad med, som han gerne ville have vi skulle proeve. Det var ganske forfaerdeligt... Jeg er ikke helt sikker paa hvad det egentlig var, for hans forklaring var lidt utydelig, men saa vidt vi forstod, var det koens ankler tilberedt paa en speciel maade... Det smagte egentlig ikke saa slemt, men bare tanken om at sidde og gnave koed af en kos ankler, var ikke saerlig tiltalende, men hvad skal man goere?! Der var ikke andet for end at spise af det og smilende sige "det smager rigtig godt!"...

Efter vi havde spist ville Shengbins kaereste gerne vise os en club hvor vi kunne tage i byen. Det var noget af en oplevelse! Bingo Club som stedet hed, var et mindre disco med dj, og scene til dansere. I loebet af aftenen var der underholdning af forskellig slags. Dansere, live sangere, bartenderne kastede rundt med flasker med ild i og paa et tidspunkt blev der sat ild i en rende som loeb rundt om baren, hvorefter en danser gav et show i midten af baren omgivet af flammer. Det var helt vildt saa meget de gik op i at underholde deres gaester. Det ser man i hvert fald ikke paa en dansk club, saa det var rigtig sjovt at opleve med rigtige kinesere :)

Vi brugte ogsaa en del tid paa at finde en elektronisk ordbog. Efter at have startet med at gaa til undervisning, fandt Andreas hurtigt ud af at en elektronisk ordbog er et must. Det er meget besvaerligt at slaa tegn man ikke kender op i en ordbog, men paa en elektronisk ordbog kan man skrive tegnet ind direkte paa skaermen med en tilhoerende "pind" til formaelet og slaa det op og baade faa betydning, pinyin, udtale laest op og forklaring af tegnets anvendelse. Det er uhyggeligt smart! Endvidere kan man paa den elektroniske ordbog vi endte med at koebe skrive hele saetninger ind og faa ordbogen til at oversaette det. Og saa kan man selvfoelgelig laegge musik og filmklip ind paa den. Alt det plus alle mulige maerkelige smaa spil for 1000 yuan (750 kr.). Den bliver guld vaerd naar jeg skal til at laese for alvor fra i morgen!

Soendag d. 2. marts var det tid til at tage tilbage til Dalian :( Andreas fulgte mig ud i lufthavnen og det var ligesaa haardt at sige farvel til ham anden gang, som det var foerste gang! Men heldigvis hjaelper det en hel del at det naesten ikke koster noget for os at ringe til hinanden, saa vi taler sammen flere gange om dagen, og vi har allerede aftalt at vi skal ses igen om tre ugers tid. Vi har ogsaa en aftale om, at al den tid vi ville have brugt paa hinanden, hvis vi havde vaeret i samme by, skal bruges paa at laese kinesisk, for saa kan vi ikke undgaa at blive rigtig gode, og saa er tiden vaek fra hinanden godt givet ud ;)

Jeg har det godt - haaber at I ogsaa har det godt :)

Knus fra Julie

---

---