Velkommen til Anhui

Skrevet d. 24-02-2008

Hermed min foerste opdatering efter faellesmailen. Nu har jeg vaeret i Hefei paa egen haand i godt 4 dage. Jeg ankom ved midnatstid d. 20 februar til kaos paa Hefei togstation. Jeg tror det skyldtes folk, som var hjemvendt efter at have fejret kinesisk nytaar. Som den eneste vesterlaending, i hvert fald efter hvad jeg kunne se, var jeg de mange taxachauffoerers primaere offer i haab om at kunne opnaa en nem, hoej praedefineret pris. Pludselig var der en kvinde, som prikkede mig paa skulderen, og sagde ”I can speak English, do you need any help”? Jeg tror hun havde fulgt efter mig for at se hvordan jeg klarede situationen, og mon ikke hun kunne fornemme, at det var det rette tidspunkt at traede til. J Jeg takkede ja, og hun viftede samtlige gribbe til side og fandt en anden taxi lidt laengere vaek. Heldigvis skulle hun nogenlunde samme vej som jeg, saa vi koerte sammen. Hun gav mig sin mailadresse og telefonnummer, og sagde at jeg bare skulle ringe, hvis jeg havde problemer med noget her i Hefei - supersoedt af hende! Hun fortalte hun arbejdede som engelsklaerer paa et andet universitet end det jeg skal laese paa - noget af et tilfaelde at jeg skulle rende ind i hende, da hun er den eneste i Hefei jeg har moedt, som kan tale engelsk - maaske er hun den eneste. J Hun tilboed at betale sin ’cut’ af taximeteret da hun skulle af, men jeg insisterede paa at betale som tak for hendes hjaelpsomhed. Hun naegtede selvfoelgelig, og indtil det var hoeflighedsmaessigt acceptabelt, takkede hun ja efter 3 ganges insisteren fra min side. Turen blev svarende til 15 kr.

Jeg sov paa et universitet som havde et ’foreign guest house’, og dagen efter tog jeg ud til mit eget universitet, Anhui University. Jeg blev af nogle ansatte eskorteret op til mit vaerelse, hvor jeg skal bo de naeste maaneder. Da de aabnede doeren lignede det en svinesti, og det viste sig at jeg skulle bo sammen med en koreaner, som har studeret her i noget tid. Han var hjemme paa ferie, og jeg ved ikke hvornaar han kommer igen. Dog havde han efterladt sig sit private rod - frustreret spurgte jeg om de ikke havde et single room, men det havde de ikke. Straks tog 3 andre kinesere fat, og ryddede alle hans ting over i et hjoerne, smed nogle andre ting ud, gjorde rent og gjorde klar til at jeg kunne ’rykke ind’. Vaerelset er saadan set fint nok. Har eget skrivebord, seng (duuh) og fjernsyn. Internet faar jeg snart, og badevaerelset er (efter kineserne fik gjort det rent) ogsaa helt fint. Jeg er spaendt paa, om jeg kan bo sammen med ham koreaneren indenfor saa lille et omraade, samt om han ligesom visse andre asiatere har et alternativt forhold til rod.

Nu glaeder jeg mig snart til at skolen starter, saa jeg kan komme til at snakke med nogle mennesker J. Er ved at faa lidt kuller af at sidde paa mit vaerelse, samt at gaa rundt og blive gloet fuldstaendig vildt paa af alle kinesere! Der er en del som faktisk faar et chok naar de ser mig, og jeg tror ikke det er fordi jeg har en ’bad hair day’. Jeg har endnu ikke set en udlaending i Hefei, og ud fra folks reaktion naar de ser mig at doemme, skulle man tro de heller ikke har set en foer.

Nok for denne gang, og husk: 入乡随俗 (rù xiang suí sú) » When in Rome J

Udsigt fra mit rum

---

Next Entry »

---

2 Comments - Add Public Comment or Send Private Message

2 message(s) await review.

All Comments