She's back!

---

Der er stadig indsamling til de 4 børns skolegang i Rwanda:
Reg nr: 2105
Konto 6272-736-632

Siden sidst har jeg oplevet en hel masse, og kan sikkert ikke huske det hele, men ska prøve at viderebringe de mest spændende episoder af ”Fogde i Afrika”. Gæster er taget hjem og nye gæster er kommet til og rejst igen- næste prominente gæst på dagsordenen er BanDitte af Valby! Hun kommer til Nairobi næste fredag, så har arrangeret en velkomstkomite til tage op og hente hende og vælte Nairobi for en weekend! Så alle kenyanere i Nairobi området watch out!

Nå, men jeg ska prøve at starte fra starten. Inden vores festlige gæster Lotte og Jesper tog tilbage til DK for snart en del uger siden, var vi lige et smut ude og holde slanger og ride på kameler. Slanger og andre krybdyr har jeg prøvet at holde før (lidt Steve Irwin er man vel altid), men kamelridderi havde jeg aldrig givet mig i kast med før…. Hvilket betød jeg var ved at stå ud over styret på min kamel (som måske var en drumedar), da den blev bragt til standsning og skulle lægge sig ned, så jeg kunne komme af.

Weekenden efter kamelridningen var jeg til chaka-bryllup. Chakaerne er en af de utallige stammer hernede, og har ry for at være temmelig pengegriske - og efter mine erfaringer passer det ry glimrende. En af mine kolleger skulle være brudepige (i en flot sag af en kjole…), så hun inviterede mig med. Man regner det ikke så nøje med hvem der er inviteret eller ej. Desværre har jeg ikke lige fået mit fest outfit med herned (selvom John sagde jeg skulle), så jeg måtte låne en kjole. Men da de alle sammen er lidt vel runde hernede, var kjolen lige et nummer eller to for stor, men ikke noget, der ikke kunne klares ved at binde bøjlesnorene sammen i ryggen- og flot var jeg!

Aftalen var, at min kollega skulle hente mig klokken 13.30 så vi kunne nå i kirken. Hun kom engang ved 15 tiden, men man regner det heller ikke så nøje, hvis nogen kommer brasende ind i kirken midt i det hele, så det gjorde vi. Derefter gik turen til bryllupsreceptionen, som min kollega havde glemt det præcise starttidspunkt på….
Da vi endelig kom ud til de meget fornemme og festlige etablissementer, hvor festen skulle holdes, skulle min kollega lige have taget nogle billeder og halløj med brudeparret, og det tog så lige en time eller to. Festligt at sidde der og glo alene ellers! Nå, men endelig kom de tilbage og jeg tænkte, at så var der nok snart mad- klokken var trods alt 19. Men nææææ! Så startede den ene tale efter den anden, som alle handlede om ægteskabets dyder under gud den almægtiges åsyn. Alt i mens den ene efter den anden talte og lovpriste ægteskabet, var brudeparret parkeret oppe i noget der mindede om et skamferet cirkustelt. På intet tidspunkt var der personlige indslag af nogen art og jeg endte med aldrig at hilse på brudeparret overhovedet. Nå, men da de havde talt og talt, skænket champagne (kun til udvalgte) og skåret kagen ud, var det endelig tid til buffet, men da var klokken også 21.30 og jeg havde ikke spist siden morgenmaden. Buffen var en typisk tanzaniansk buffet som normalt ikke er videre festlig, og det var denne her heller ikke. Desuden fik man kun uddelt en ske til at få skovlet det hele ind med. Så så man lige mig partere et gammelt sejt stykke kylling med en ske! Ved 23 tiden var det endelig tid til at tage af sted- ikke fordi talerne var færdige- men fordi vi var ved at dø af kedsomhed! Magen til kedeligt og upersonligt bryllup skal man lede længe efter, men er sikker på det har kostet, hvad der svarer til adskillige årslønne for mange mennesker hernede. Det var som om de havde formået at samle de absolut kedeligste og stiveste traditioner fra Vesten og fik dem alle samlet i ét kedeligt og langt bryllup.

Næste episode må have været 1.maj, som man jo må holde i hævd, når nu man er i praktik ved fagbevægelsen. Festlighederne blev afholdt på det lokale stadium og var faktisk ret sjove. Vi var blevet placeret på VIP tribunen (så vi var de eneste, der kunne se hvad der foregik) og her kunne vi se medarbejderne fra de forskellige lokale virksomheder marchere ind. Var faktisk ret sjovt at se. Derefter var der en parade- en slags fagenes fest- hvor de forskellige fag lavede et lille indslag. Da der var flere tusind mennekser på stadium og det kun var folk på VIP tribunen, som kunne se, tog en masse børn opstilling, så de kunne se hvad der foregik. Det mente en af politibetjentene med sin store politihund dog var en dårlig ide, så han besluttede at pudse politihunden på gruppen af børn….smart ellers!! Heldigvis blev han stoppet af en anden mandsperson med højere status!

Det var vist de store episoder siden sidst. Jeg har fundet mig en swahililærer og er så småt ved at få knækket koden, men synes måske nok det er lidt overdrevet, at det siges at være et meget let sprog at lære! Ellers har jeg selvfølgelig tilbragt mine weekender dansende på maasai camp og sovende resten af tiden. På mandag skal jeg endelig langt om længe i gang med mine interviews, så nu går jeg en meget, meget travl tid i møde.

---